Vi har i Aarhus Blótlaug en drøm om, at få et fast sted, hvor vi kan afholde vor blót. Drømmen er adskillige år gammel, og fremgår blandt andet af vores formålsparagraf.
Årsagerne til dette er flere:
- Vi ønsker at skabe et spirituelt sted, som vi kan tilpasse til vores behov under naturlig respekt for naturen
- Vi ønsker et sted, hvor vi kan etablere mere eller mindre permanente faciliteter, som stensætning, blótkreds eller lignende
Uanset, så er det vigtigt for Aarhus Blótlaug, at gudedyrkelsen foregår udendørs, hvor kontakten til guddommelige kræfter skærpes af natures hvisken og tisken.
For at nå vor drøm om ejerskab eller brugsret på et jordstykke, har vi oprettet en jordfond, hvortil vor opsparede midler indsættes. Bidragene hertil stammer fra lotterier, aktioner og overskud fra arrangementer, samt frivilligt bidrag.
Ved seneste opgørelse af opsparingen på Aarhus Blótlaugs jordfond, d. 25.10.2011, er indestående kr. 28.278,31 kr.
Vi modtager gerne gaver i form af frivillige bidrag, som kan indsættes på vor konto i Jyske Bank, reg.nr. 5073, kontonr. 1657941.